Forside
Kinesiologi
Ernæring
Bachs Blomsterterapi
Psykoterapi
Filosofisk vejledning
Helhedsterapi
Links
Kontakt

Bachs Blomsterterapi

Den engelske læge Edward Bach (1886-1936) havde gennem livet en række oplevelser i naturen som var så konkrete, at han udviklede et terapeutisk system baseret på enkelthed, på kærlighed til blomster og træer og deres ”egenskaber”.

Blomstermedicin repræsenterer et nyt terapeutisk princip, så revolutionerende i sin enkelthed at det er vanskeligt at fatte for vores intellekt.

Dr. Bachs livsværk var baseret på studiet af grundtyperne blandt mennesker, et studie af patienter og deres reaktionsmønstre gennem 20-30 år. Hele hans tilnærmelse til helbredelse og drivkraften bag opdagelsen af blomstermedicinen havde sin baggrund i udviklingen af typologi, inddelingen af mennesker og deres tendenser i undergrupper med visse fællestræk. Ud fra definitionen af de forskellige mennesketyper vidste Dr. Bach hvad han skulle lede efter i naturen.

Dette indebærer ikke en skematisering eller et forsøg på at skære menneskegrupper over én kam. Det er en grundpille i dr. Bachs (og mit) livssyn og terapeutiske filosofi at ethvert menneske er et individ, et enestående fænomen. En typologi, som den her skitseres, kan alligevel give mulighed for at konkretisere nogle områder af vores personlighed som kan gøre det lettere at forstå, støtte og finde de rette remedier ud af de 38 mulige til den enkelte.

Dr. Bach kom efter mange års observation af patienter og lange vandringer i naturen frem til følgende:

  • En grundlæggende helbredelse forudsætter en harmonisering af menneskets naturlige indre tilbøjeligheder, en forsoning mellem ”det vi kan være” (vort højere selv) og ”det vi er”.
  • Nøglen til en sådan ”forsoning med det naturlige i os” må findes i naturen.
  • Der findes blomster og andre vækster med særskilte egenskaber som kan spejle menneskets sjælelige træk og harmonisere disse.
  • Dr. Bach så først og fremmest sygdom som et tegn på at der var disharmoni mellem vor inderste natur og vor ydre personlighed. Han så ikke sygdom kun som et problem eller en forbandelse, som noget der skulle fjernes, men også som en mulighed til at vågne op, til at ændre på vor livsførsel, til at forstå mere af os selv og forholdet til andre mennesker. Til syvende og sidst var sygdom en mulighed for at blive mere lydhør overfor vores indre stemme, og følge den mere konsekvent, med øget forståelse af os selv og andre.
  • Dr. Bach fandt at det som forhindrede os i at følge vores indre vejledning, finde vores livsopgave og gøre det som er vigtigt og rigtigt for os i forhold til os selv og andre mennesker fra øjeblik til øjeblik, først og fremmest var de negative personlighedsmønstre som udtrykkes i vores negative emotioner, såsom frygt, aggression, arrogance og grådighed. Sådanne emotioner, og de negative tankemønstre og handlinger som ledsager dem, så Dr. Bach som en forhindring for at vores dybere natur kunne komme til syne. Hver af de 38 blomster han fandt, svarede til en af disse negative sindstilstande og bar i sig den kvalitet og harmoniserende kraft som kunne forvandle vore destruktive tanker, følelser og handlinger til de ressourcer som lå skjult i det negative emotionelle mønster.
  • Med andre ord så Dr. Bach på både sygdom og negative personlighedstræk som noget der kunne forvandles. I en sådan forvandlingsproces fandt han, at de 38 blomsterremedier som han opdagede, havde en speciel funktion – som katalysatorer eller ”enzymer” for vor indre og ydre helbredelse.

 


 

Link til www.bachsblomsterremedier.dk

Klinik for Helhedsterapi - Vigvej 32 - Nørre Vedby - 4840 Nørre Alslev - Tlf. 54 44 65 38